or

Årets Skulderklap i Vorbasse

I vores lokalområde er der mange engagerede mennesker, som gør et stort arbejde ud over det sædvanlige. Nogle, som tager det tunge slæb og yder en indsats, der er bemærkelsesværdig til glæde og inspiration for alle i lokalsamfundet. Sådanne mennesker fortjener en påskønnelse!
Derfor har vi i forbindelse med Vorbasse-Hejnsvig Sparekasses 125 års jubilæum i 1998 indført:

Årets Skulderklap

Udvælgelsen foretages af et udvalg nedsat af Sparekassen, og uddelingen finder sted hvert år i november.

Forslag

Enkeltpersoner eller foreninger har mulighed for at aflevere forslag til, hvem der skal modtage Årets Skulderklap i 2011 med en begrundelse for indstillingen. Deadline for indsendelse af forslag annonceres i dagspressen i efteråret 2011.

Hvem kan foreslås?

Personer som på en eller anden måde har ydet eller yder noget særligt for Vorbasse-området. Målgruppen er tænkt bredt: Foreningsledere, idrætsledere, spejderledere, institutionsmedarbejdere, personer fra det private erhvervsliv, eller personer som på særlig vis har arbejdet for lokalområdet.

  Statuen_RGB_web.jpg
2010

Årets Skulderklap 2010 gik til Gitte Holmgaard for sin aktive indsats i flere foreninger, på flere bestyrelsesposter mv. i Vorbasse.
”Når jeg tænker på dig, er det ord som en ægte ildsjæl, dynamisk, et omdrejningspunkt og målbevidst jeg kommer i tanke om” var de flotte ord fra H.C. Christensen til prismodtageren.
"Du ved, hvad der er til gavn for fællesskabet og går målbevidst efter gode resultater for Vorbasse. Du går forrest og yder et kæmpe engagement, som gør, at Vorbasse gang på gang er på landkortet."
Skulderklap-2010-Gitte-Holmgaasrd.jpg

2009

I 2009 gik Årets Skulderklap til Niels Jørgen Thomsen, der har ydet en mangeårig indsats for det frivillige foreningsarbejde i Vorbasse. Han har været aktiv i KFUM idræt indenfor håndbold, som formand og træner i 30 - 40 år. Sparekassens underdirektør H. C. Christensen sagde i talen til prismodtageren, at han altid er en positiv foregangsmand, som har trukket et stort læs. "Du har en adfærd, udstråling og begejstring, som giver rigtig mange mennesker sjove og positive oplevelser samtidig med en god portion læring, både socialt og håndboldfagligt," sluttede H. C.

Skulderklap_2009_web.jpg

2008

I 2008 gik Årets Skulderklap til pianist Alice Østergaard og dirigent Kristian Schmidt fra Vorbasse Sangkor for deres mangeårige indsats inden for musik og korsang i Vorbasse. Prisen blev overrakt af Sparekassens underdirektør H. C. Christensen, der i sin tale til prismodtagerne sagde, at de begge i deres arbejde med musik, sang og kultur i Vorbasse gennem mange år har skabt værdier, som mange børn og voksne har nydt godt af. At det er personer som dem, der er meget vigtige for fællesskabet i et lille samfund.

  Skulderklap_web.jpg

Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse ● Vestergade 10 ● 6623 Vorbasse ● Telefontider: man-fre 9.00-16.00 og tors 9.00-17.00 ● Kontakt ● mail: post@sparvorbasse.dk