n

10 gode råd om sikkerhed ved brug af Netbank

Finansrådet anbefaler, at du følger disse 10 råd:

  1. Brug et antivirusprogram, der opdateres automatisk og altid er slået til.
     
  2. Anvend en personlig firewall på computeren.

  3. Installer løbende sikkerhedsopdateringer til dit software.

  4. Slet spam uden at læse det.

  5. Åbn ikke vedhæftede filer og klik ikke på links i mails, medmindre det er en mail og fil, du har ventet. 

  6. Indstil sikkerhedsniveauet i din browser, så du altid bliver spurgt, når informationer, filer og programmer overføres til din computer.

  7. Undlad at reagere på uopfordrede mails, hvor du bliver bedt om at indtaste følsomme oplysninger, som fx. kortnummer og udløbsdato - det kaldes "phishing" og er et forsøg på svindel!

  8. Hent ikke programmer fra internettet, medmindre du stoler på web-sitet, du henter det fra. 

  9. Anvend kryptering, hvis du installerer trådløst netværk.

  10. Tag løbende sikkerhedskopier af dine filer.

Mener du, at din PC er angrebet af virus eller lignende, så undlad at bruge din Netbank. Kontakt i stedet Sparekassen!

Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse ● Vestergade 10 ● 6623 Vorbasse ● Telefontider: man-fre 9.00-16.00 og tors 9.00-17.00 ● Kontakt ● mail: post@sparvorbasse.dk