g

Betalinger til udlandet 

For at vi kan overføre billigst muligt og til den rette tid, er det afgørende, at vi får de mest nødvendige oplysninger.
Overførsler foretages normalt via pengeinstitutternes elektroniske kommunikationssystem SWIFT. Bestillingen af overførslen skal indeholde:

  • Møntsort og beløb
  • Modtagerens navn og adresse
  • Modtagers bankforbindelse (navn og adresse) og SWIFT/BIC kode
  • Modtagers kontonummer og hvis muligt som IBAN (International Bank accountnumber)
  • Evt. betalingsformål
  • Hvem, der betaler omkostningerne i henholdsvis Danmark og udlandet
  • Samt hvor hurtigt beløbet skal stilles til rådighed for vores udenlandske korrespondentbank (overførselstype)

Gebyr
Prisen er fastsat i forhold til, hvor hurtigt beløbet stilles til rådighed for modtageren. Billigst er overførsel til udlandet indenfor 2 dages frist samt for en EU-overførsel. Se vores gebyrer her
Hvis modtagers bankforbindelse og kontonummer ikke foreligger som BIC og IBAN, til lande hvor det er muligt, beregnes et tillægsgebyr på typisk 50 kr. Hertil kommer evt. forsinkelser. Ud over dette kan der forekomme ekstra omkostninger fra det udenlandske pengeinstitut i tilfælde af mangelfulde oplysninger.

Ekspeditionstiden - afhænger af:

  • Valg af overførselstype
  • Om vi arbejder sammen med beløbsmodtagerens pengeinstitut -  hvis ikke, kan overførslen tage yderligere 2-5 dage
  • Hvilke forretningsbetingelser modtagerbanken har

Vi gør opmærksom på, at vi er uden ansvar for forsinkelser og fejl, som måtte blive begået af udenlandske pengeinstitutter.

Almindelig overførsel: beløbet er til disposition hos den første udenlandske bank 2 bankdage efter ekspeditionsdagen.

Ekspres overførsel: beløbet er til disposition hos den første udenlandske bank på ekspeditionsdagen for DKK,USD,EUR,SEK,NOK,CHF og GBP. Øvrige valutaer er til disposition næste dag.

EU overførsel: beløbet er til disposition hos modtagerbanken dagen efter ekspeditionsdagen. 

Overførselstyper
EU-overførsel er den billigste overførselstype. For at der er tale om en EU-overførsel, skal følgende krav være opfyldt:

  • Betaling i EUR til en betalingsmodtager i et EU-land
  • Overførselsbeløbet må max være EUR 50.000
  • SWIFT/BIC-kode på modtagerbank og IBAN-nr. på beløbsmodtager skal være oplyst
  • Afsender og modtager skal dele omkostningerne.

NB! Når du overfører penge til udlandet, skal du være opmærksom på, at der kan blive givet oplysninger videre til de amerikanske myndigheder. SWIFT, som gennemfører betalingerne, er blevet pålagt at udlevere oplysninger, hvis de fatter mistanke om finansiering af kriminalitet eller terrorisme, jf. amerikansk lovgivning.

Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse ● Vestergade 10 ● 6623 Vorbasse ● Telefontider: man-fre 9.00-16.00 og tors 9.00-17.00 ● Kontakt ● mail: post@sparvorbasse.dk