Bilforsikring

Køber du en bil, skal den forsikres. Der er to dele i en bilforsikring - ansvarsdækning og kaskodækning.

Ansvarsdækningen er lovpligtig. Den skal altså tegnes, så snart du køber en bil. Ansvar dækker, hvis din bil er skyld i et uheld - uanset hvem der kører den. Forsikringen dækker skader på andre køretøjer, andre personer og deres ting, men den dækker ikke din egen bil og føreren af bilen. Den er lovpligtig for at sikre, at en person ikke kan miste sin bil eller selv blive forulykket uden at få nogen erstatning.

Kaskodækningen giver erstatning for skader, der bliver forvoldt på din egen bil. Bliver din bil udsat for hærværk, får buler i trafikken (selvforskyldt) eller lignende, vil udgifterne til dette være dækket af din kaskodækning. Det er ikke alle biler, det kan betale sig at tegne kasko på. Er det en ældre bil, du køber billigt, kan det i de fleste tilfælde ikke betale sig, hvis man ser det i forhold til den pris, kaskodækningen koster.

Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse ● Vestergade 10 ● 6623 Vorbasse ● Telefontider: man-fre 9.00-16.00 og tors 9.00-17.00 ● Kontakt ● mail: post@sparvorbasse.dk