pe

Forårspakken

Med forårspakken trådte nye regler i kraft den 1. januar 2010. Det betyder ændrede vilkår og nye muligheder for din pensionsopsparing.

De nye regler er bl.a.:

  • Indskud på ratepension har i 2010 et loft på kr. 100.000, og omfatter både indskud via arbejdsgiver og private indskud.
  • Loftet på 100.000 kr. gælder dog først i 2015 for selvstændige, der driver virksomhed i personlig regi.
  • Indskud på ratepension kan stadig fradrages i topskatten - i 2010 med 51,5 %.
  • Rate- og kapitalpension kan nu oprettes helt frem til udbetalingstidspunktet ved 75 år - nye muligheder selvom man allerede er fyldt 60 år.
  • Alle har ret til at indbetale og således få fradrag på selvangivelsen

Investere din pensionsopsparing
Der er også store fordele ved at investere din pensionsopsparing. Afkastet af en pensionsopsparing bliver beskattet med blot 15 pct., hvor afkastet af fri opsparing som aktier, obligationer og kontantkonti beskattes med ca. 40 pct.

Spar op
Folk bliver ældre og ældre, og mange vælger tilmed en tidligere pension. Og der skal virkelig mange penge til, så det er vigtigt, at man fortsat sparer op til sin pension. Mange drømmer om at komme ud og se verden som pensionist. Men for nogle er der ikke råd til rødvin ved Seinen, men i stedet må man nøjes med dåseøl i parken. Når man er rask og rørig og pludselig har 52 ugers ferie, så kræver det penge.

Få overblik
Sparekassen har specialiseret sig i pension, og nøgleordet er overblik. Mange danskere har flere ordninger via forskellige arbejdsgivere – måske oveni købet suppleret med en privat ordning, så det er svært at finde ud af, hvordan man egentlig er dækket.
Derfor er det en god ide at bruge lidt tid sammen med sin rådgiver, hvor man laver et overbliksskema. Skemaet giver overblik over de forskellige policer og aftaler samt en gennemgang af, hvordan man er dækket ved invaliditet/tab af erhvervsevne, død og pension.

For mange er det svært at forholde sig til en pensionsopsparing, hvis man er i 20’erne eller 30’erne, men det er nødvendigt at være forberedt på den tredje alder. Ens forbrug stopper ikke, fordi man går på pension. Og de penge, man indbetaler på en pensionsopsparing i de tidlige år er de bedste. De står og trækker renter i rigtigt mange år.

Få et overblik over din pension - kontakt din rådgiver her

Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse ● Vestergade 10 ● 6623 Vorbasse ● Kontakt ● mail: post@sparvorbasse.dk