
Handel i Netbank
Der er flere måder til at finde det papir, du ønsker at købe eller sælge.
Under Fonds kan du vælge mellem:
- Køb/salg
- Straks kurser
- Find papir
Når det ønskede papir er fundet, er der 3 måneder at handle på:
- Straks
- Ordre
- Børs
Når du skal købe/sælge, kan du vælge enten at udfylde feltet Antal eller Handel for DKK. Ønsker du at købe et bestemt antal styk, skal du udfylde feltet Antal. Ønsker du i stedet at købe for et bestemt beløb, skal du udfylde feltet Handel for DKK.
Straks
Når der handles straks, bliver ordren handlet med det samme. Der kan ikke anvendes limitkurs ved strakshandel.
Straks handelstidspunkter:
Mandag til torsdag: Kl. 9.00 - 22.00, fredag: Kl. 9.00 - 19.00 (dog lukket for handel mellem kl. 17.00 - 17.30). Efter Børsen lukker kl. 17.00, giver vores samarbejdspartnere vores kunder mulighed for at købe værdipapirer på Netbank fra kl. 17.30 - 22.00. Der gøres opmærksom på, at det er udvalgte værdipapirer, der kan handles, og kurserne kan svinge mere efter kl. 17.30.
Ordre
Ordre kan oprettes hele døgnet. Ordre, der oprettes før kl. 9.00, bliver forsøgt handlet inden kl. 15.30 samme dag til gennemsnitskursen. Ordre, der oprettes efter kl. 9.00, bliver forsøgt handlet næste dag til gennemsnitskursen kl. 15.30.
Der kan angives en udløbsdato på op til 14 dage. Hvis der ikke angives udløbsdato, vil ordren udløbe efter 14 kalenderdage.
Har du valgt handelsformen ordre, kan du vælge at angive en limitkurs. Ved et køb er limitkurs den pris, du max. vil betale for papiret. Ved et salg er limitkurs den pris, du min. vil have for papiret.
Bemærk at der ved handel via gennemsnitskurs vil komme et kurs tillæg/fradrag ved køb/salg på +-0,25% ved aktiehandel, og +-0,15 ved obligationshandel.
Børs
Når der handles børs, bliver der forsøgt handlet med det samme. Der kan angives limitkurs. Der kan kun handles børskurs mellem kl. 9.00-17.00. Der kan angives udløbsdato på op til 7 dage. Hvis der ikke angives udløbsdato, vil ordren udløbe efter 7 handelsdage.
Forskel på kursen børs og ordre:
Børs bliver forsøgt handlet til markedskursen på værdipapiret. Ordre bliver handlet til gennemsnitskurs.
Afslutningsvis skal du indtaste din underskriftskode og trykke ok.
Alle vores kunder, der er tilmeldt Netbank, vil fremover få handelsnotaen sendt til deres E-boks.
Se priser på handel i Sparekassen og handel på Netbank i gebyroversigten her

