
Lejekontrakt
Når du har aftalt med udlejeren, at du ønsker at flytte ind i lejligheden/værelset, skal der udfærdiges en lejekontrakt, som både lejer og udlejer skal underskrive. I lejekontrakten står der nævnt, hvis der er nogle specielle forhold, der skal overholdes. F.eks. kan der stå nævnt, at man ikke må holde husdyr. I lejekontrakten står også boligens størrelse, hvad huslejen er aftalt til og hvordan forbrug (el, vand og varme) afregnes.
Gem lejekontrakten i tilfælde af, at der opstår uoverensstemmelser mellem dig og din udlejer om lejemålet.

