
Om investeringer
På kort sigt er det umuligt at forudsige de finansielle markeder. Der vil altid være nogen, der har hurtigere adgang til information, hvilket betyder, at det er svært at nå at reagere på nyheder.
Det betyder dog ikke, at investering i værdipapirer er det rene hasardspil. Der er dog visse grundregler, du bør forholde dig til:
- På lang sigt har aktier altid givet et højere afkast end obligationer
- Højere risiko giver højere forventet afkast
- Spredning af investering i forskellige aktiver giver et mere stabilt afkast
- Der vil være udsving i kurserne på værdipapirerne
Mange har den opfattelse, at det er vigtigt at time sine investeringer for et mindske risikoen. Det skader naturligvis ikke at købe værdipapirerne på det rigtige tidspunkt, men på lang sigt er det meget vigtigere, at man har den rette fordeling mellem aktier og obligationer.
Videnskabelige studier har vist at timingen kun udgør 2 % af risikoen i ens investeringer, mens over 90 % af udsvingene kan forklares af valg af fordeling mellem aktier og obligationer.
Vi mener ikke, at du som langsigtet investor skal forsøge at slå markedet, men holde dig til din investeringsprofil, og løbende investere din opsparing. Dermed vil du i gennemsnit investere på et godt tidspunkt.

