Visa/Dankort 

... det mest almindelige kort blandt danskere, der er ude at rejse.

Visa/Dankort bruges i Danmark som et almindeligt Dankort og i udlandet som et internationalt betalings- og hævekort.

Du kan i udlandet højst hæve 2.000 kr. pr. døgn i pengeautomater. Denne begrænsning gælder ikke i butikker. Det samlede udenlandske forbrug på kortet må ikke overstige 20.000 kr. pr. løbende 30 dage. Det betyder, at kortet er ideelt for charterrejsende eller andre med “begrænsede” udgifter på selve rejsemålet.

Vær opmærksom på at Visa/Dankortet ikke indeholder nogen form for forsikringer. Så rejser du af og til en tur til udlandet, kan det være en god ide at medbringe et MasterCard - dels pga. forsikringsdelen, men også fordi der let kan opstå situationer, hvor det er rart med et ekstra kort i baghånden. Læs mere om MasterCard kredit og MasterCard debit

Læs her mere om Visa/Dankort

Gebyroversigt kort - klik her

Find den nærmeste pengeautomat på feriestedet i udlandet her

Valutakurser/referencekurser der benyttes, når du bruger dit MasterCard kredit i udlandet.

Regler og retningslinjer for Visa/Dankort.

Udskiftning af Visa/Dankort 2012
Alle Visa/Dankort har udløb i 2012 og skal dermed udskiftes gradvist i løbet af det kommende år. Har du et Visa/Dankort, vil du modtage et nyt pr. brev kort tid inden dit nuværende kort har udløb.

Husk at opdatere dine kortoplysninger
I flere forretninger på internettet kan man tilmelde sig abonnementsordninger eller lignende ydelser fjernsalgsaftaler, hvor du ved at indtaste dit kortnummer accepterer, at forretningerne kan trække et nærmere aftalt beløb på det Visa/Dankort, du har registreret. Eksempler herpå er Brobizz, mobil-parkeringsløsninger og tidsskriftsabonnementer.
Når du har fået udstedt et nye Visa/Dankort, skal du huske at opdatere dine registrerede kortoplysninger i de forretninger på internettet, hvor du har tilmeldt dit gamle kortnummer, hvis du fortsat ønsker, at forretningen skal kunne gennemføre abonnementsbetalinger på dit Visa/Dankort.

Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse ● Vestergade 10 ● 6623 Vorbasse ● Telefontider: man-fre 9.00-16.00 og tors 9.00-17.00 ● Kontakt ● mail: post@sparvorbasse.dk