
Vision
Som selvstændig Sparekasse skal VHS være så attraktiv, at der vindes markedsandele såvel
lokalt som regionalt. Dette skal medvirke til, at VHS opnår en tilfredsstillende indtjening og en
stærk soliditet, som giver Sparekassen den robusthed, der kræves for at vækste.
Vi vil tilbyde vores kunder professionel og seriøs rådgivning på et højt fagligt niveau, så der
skabes merværdi for både kunde og Sparekasse.
Vi vil sikre vores medarbejdere motiverende arbejdsmiljø med initiativ, ansvar og mulighed for
personlig udvikling.
Vi vil være den foretrukne økonomiske samarbejdspartner i lokalområderne omkring vores
afdelinger, og vi ønsker at støtte lokale initiativer og aktiviteter.
Strategi:
Vores langsigtede og overordnede plan for at nå vores vision er:
- En udbygning af forretningsgrundlaget med nye rentable aktiviteter.
- En etablering af nye afdelinger, hvor kundegrundlaget for rentabel drift vurderes at
være til stede. - En udvidelse af forretningsomfanget med hver enkelt eksisterende kunde i Sparekassen.
- En positiv udvikling af indlåns- og udlånsbalance i de gl. eksisterende afdelinger, hvor
den primære målgruppe er private og mindre erhverv. - En udnyttelse af det potentiale, der ligger i de i 2010 nyetablerede afdelinger.
- En tilpasning af vores kundesammensætning og herunder mål for, hvordan vi ønsker
vores kundefordeling. - En udvikling af nye produkter, som henvender sig bredt.
- En etablering af nye rentable forretningsområder.
- En udvikling af interne og kundevendte IT værktøjer, så vi øger graden af selvbetjening
hos vores kunder. - En høj grad af tilfredse kunder, som ønsker at anbefale os til øvrige kunder.
Sparekassen som arbejdsplads:
Som arbejdsplads skal Sparekassen byde på et spændende og åbent miljø, der fremmer
arbejdsglæde og udvikling. Følgende vil være positivt medvirkende:
- At ledergruppen er opmærksom på den enkelte medarbejders ressourcer.
- Gode uddannelsesmuligheder.
- Uddelegering af opgaver og ansvar.
- Kollegial sparring, hvor det at give og modtage ros og kritik er en naturlig del af
hverdagen. - Tid til sparring og dialog mellem niveauerne og på hvert niveau.
- Sociale arrangementer.
- Opmærksomhed og påskønnelse i særlige situationer.
- Vi ønsker en medarbejderskare, som har lyst til at tænke i indtjening og udvikling af
forretninger. - Den enkelte medarbejder skal have et helt klart billede af sit eget succeskriterie.
- hvad skal jeg lykkes med, for at jeg har ydet et godt bidrag til Sparekassen i dag? - Sparekassen skal være så attraktiv en arbejdsplads, at vores medarbejdere vil anbefale
os til andre kollegaer.
December 2010

